Tidsskriftet Nature har igennem de sidste par år haft stigende fokus på den mentale helbredsstatus hos yngre postgraduate forskere. Årsagen er at der er et problem – og det vokser.
I 2017 gennemførte Nature en spørgeskemaundersøgelse hos 5.700 respondenter og 29% rapporterede angst og depressionssymptomer som følge af deres Phd-studier. I 2019 blandt 6.300 respondenter var tallet steget til 36%. Dette fund er ikke enkeltstående. Eksempelvist har et nyligt publiceret studie fra UK (Advance HE) på 50.000 respondenter tegnet helt samme billede.
Årsagerne er selvfølgelig sammensatte, men tab af autonomi afledt af et voksende pres på finansiering og ensidig måling af performance (publikationer, foredrag, impact, mm) spiller en rolle. Forskning vælger man at fordybe sig i som følge af en interesse. På et tidspunkt kræver det institutionel støtte til frihed og autonomi for at den enkelte kan opdage og opfinde. Faktisk ikke det modsatte, som lige nu i tiltagende grad tilbydes som et vilkår for de unge forskere i den vestlige verden.
Katastrofen for samfundet indtræffer, når ildsjælene systematisk slukkes af depression og angst. Desværre vil det være præget af stilhed. Ingen begræder de udeblevne fund, som man per definition ikke kan se – men alle er fattigere.
Vi tænder lys i mørket i den nedenstående version af E-journal Club´en, og fejrer den viden som er blevet til. Særlig tak til Karen Louise Ellekjær og Jakob Stensballe for deres bidrag til denne udgivelse.
Godt nytår!
Her er månedens E-journal Club:
Operationsanæstesi: Al den neurologi vi ikke ser – “NeuroVision”
Intensiv terapi: Køling i en kold tid
Akut og kronisk smertebehandling: Fra efteråret 2019: En ny bloktekniktil blokade af plexus brachialis til skulderkirurgi
Præhospital og akut behandling: Tranexamsyre til patienter med isoleret hovedtraume. CRASH-3