E-præhospital og akutbehandling

Søren Rudolph

Emneredaktør: Søren Steemann Rudolph – e-mail: sorenrudolph@gmail.com

Stress af… med Mr. T!

Behandling af akut kritisk syge patienter kan være ganske stressende. Stress påvirker os negativt – det nedsætter vores evne til at tænke klart, vi kan håndtere færre informationer, vi husker dårligere og har nedsat evne til at træffe gode og effektive beslutninger. Niveauet af stress afhænger af den enkeltes opfattelse af egne evner til at løse opgaven, og evne til at kontrollere eller kompenserer stresspåvirkningen.

I lighed med andre performancebaserede erhverv som militær, astronauter, sportsudøvere etc., kan sundhedspersonale drage fordel af psykologisk træning og træning i såkaldte performance-enhancing psychological skills (PEPS). PEPS er i modsætning til meditation en række specifikke teknikker der kan hjælpe én med at tænke klarere, opretholde situationsbevidsthed, huske essentiel information og udføre tekniske færdigheder under eller lige før en stresspåvirkning.

I denne korte oversigtsartikel introducerer forfatterne de 4 kerneelementer i PEPS-modellen i relation til akut klinisk arbejde med en let genkendelig og morsom reference til Mr T (amerikansk skuespiller og tidligere wrestler, red.).

Stress af_BTSF

1. Vejrtrækning

Vejrtrækning er en autonom funktion som bevidst kan kontrolleres og benyttes til at nedbringe stress eller arousal. En metode er den såkaldte Box breathing eller Combat breathing.
Stress af_Boxing breathing

2. Tal til dig selv

En stille eller indre dialog eller peptalk kan hjælpe dig med at nedbringe dit stressniveauet – “du kan – du ved hvordan det her skal gøres”.

3. Visualisering

I forhold til procedure eller algoritmer kan visualisering nedbringe stressniveauet. Tænk procedurerne igennem i detaljer – gør det ofte, og særligt de livsreddende før du skal gøre det i virkeligheden.

4. Fokusér

Brug et “trigger”-ord når du skal fokusere – umiddelbart før du går i gang. Ord som ”KONCETRATION” eller ”FOKUS” bruges af mange idrætsfolk; måske ”RED LIV” ville være det rette for os? Dette gælder både individuelt og for et team – traumeteamet er klar når traumelederen siger ”Ok, hør efter….”.

Link til artiklen.

  1. Lauria M, et al. Psychological skills to improve emergency care providers' performance under stress. Ann Emerg Med. 2017. PMID 28460863
487 KB 1.udg - TraumeAN
313 KB 2.udg - AVOID
402 KB 3.udg - Patienten der ikke ville præoxygeneres
315 KB 4.udg - Pneumomediastinum b
312 KB 5 udg - Luftvejshåndtering og traume mod luftvejen
178 KB 7 udg - Når Ølhunden bliver syg
259 KB 8 udg - ældrebyrden
181 KB 9 udg - Damage Control
184 KB 10 udg - mekanisk vs manuel brystkompression v præhosp hjertestop
180 KB 11 udg - Opkastning og kvalme hos traumepatienter
250 KB 12 udg - REBOA
394 KB 13 udg - β-blok TBI
297 KB 14 udg - status epilepticus
284 KB 15 udg - pneumothorax
289 KB 16 udg - Endnu en myth busted
100 KB 17 udg - Det første forsøg er ofte den bedste
329 KB 18 udg - Hypotensive resuscitation
179 KB 19 udg. - first pass succes
396 KB 20 udg - Forbrænding og inhalation
181 KB 21 - Intubation ved hjertestop
211 KB 22 udg - Interventionsradiologen
337 KB 23 - udg Blodtryk og Traumatisk hjerneskade
303 KB 24 - Adrenalin i den kolde krop
326 KB 25 - hokus POCUS
461 KB 26 udg - c_spine projektion
380 KB 27 Stress af