Rejsebrev fra Townsville, North Queensland, Australien

Det er for vildt det her! Det er for fedt at bruge sin danske anæstesiuddannelse på denne her måde…

12 Hvad gør man når tanken er tom
Hvad gør man når tanken er tom… man lander og tanker sin helikopter hos den lokale tank station. Foto: Katie Commons, August 2016.

Klokken er 01.10, det er mørkt, og jeg er i gang med mit første rigtige winch job, sammen med teamet på denne nattevagt på RSCU521. RSCU521 er kaldenavnet på en af Queensland Governments redningshelikoptere, der har base i Townsville, Northern Queensland, Australien. Vi er på en akut opgave, på vej til en soldat, der i forbindelse med sin militære uddannelse, er faldet ca. 6 meter ned i en slugt, og muligvis har pådraget sig en alvorlig skade i sin ryg. Jeg hænger i 10 meters højde sammen med denne vagts Rescue Crew Officer (RCO), Alex. ”Det er nu det sker”, når jeg at tænke inden jeg står sikkert på jorden i et af det australske militærs mest uvejsomme og ufremkommelige træningsområder. Det er for vildt det her! Det er for fedt at bruge sin danske anæstesiuddannelse på denne her måde…

Winch træning, under LRM training week,Brisbane, juli 2016. Udover “tørtræning” i hangaren, skal alle have minimum 2 dagløft, samt 2 natløft, før man er godkendt som LRM winch doctor.

Winch træning, under LRM training week,Brisbane, juli 2016. Udover “tørtræning” i hangaren, skal alle have minimum 2 dagløft, samt 2 natløft, før man er godkendt som LRM winch doctor.

Vores briefing til dette job var, at det ikke var et winch job, men at patienten ville blive bragt ud til et nærliggende landingsområde, hvor helikopteren ville kunne lande med mulighed for at afhente patienten på jorden. Vi har derfor ikke klargjort vores grej fuldstændigt til et winch job og må ordne det sidste i natbelysningen bag i vores Bell 412 helikopter. Jeg er glad for at vi har trænet denne procedure gentagne gange under vores grunduddannelse hernede, men det er stadig en smule stressende at skulle samle sit udstyr korrekt i det grønne natlys. Samtidig har vores superrutinerede pilot, Sacha, og Aircrew Officer (ACO), Jona, gennemført deres rekognosceringsoverflyvning over skadestedet, og igennem deres Night Vison Goggles (NVG) taget stilling til, hvor vi bedst kan sættes rimeligt sikkert ned på jorden.

Vi har holdt en kort konference, hvor jeg får de sidste oplysninger som RCO har fået over sin VHF radio fra den gruppe af soldater, der opholder sig på skadestedet. Jeg kan lige netop se skadestedet, der er mærket op med knæklys, ud af helikopterens åbne dør. Jeg får at vide, at det er en 21-årig mand, han bevæger ikke sine ben, men er vågen. Umiddelbart ingen tegn til alvorlige A,-B- eller C-problemer. Vælger på den baggrund at gå ned med min grundtaske, men kun sammen med vores RCO. Piloten, ACO og paramedicineren vil flyve tilbage til basen og re-konfigurere helikopteren, mens jeg gennemgår patienten på skadestedet. Så kan vi winche patienten ombord, immobiliseret på et spineboard i vores winch-basket. Sacha gentager en sidste up-date over radio-com’en i min hjelm. Han gentager, at han ikke kan lande på grund af terrænets hældning og de mange klippeblokke, der spredt i området. Derudover skal vi være opmærksomme på de mange spidse træer i området omkring skadestedet.

All good – Happy? spørger Alex og giver mig thumps-up. Han har lige lavet det sidste 5-punkts check af mit harnees – og vi er klar til at lave et dobbelt winch, så vi sammen kan komme ned og vurdere patientens tilstand. All good svarer jeg og giver thumps-up. Wiren bliver stram og trækket mærkes rigtigt i mit harnees. Mine hænder finder de indlærte støttepunkter i helikopterens døråbning. Kort efter hænger jeg i wiren i helikopterens projektørlys, på vej ned for at tilse en muligt alvorligt tilskadekommen patient…

Mit navn er Jan Krog, jeg arbejder normalt som anæstesilæge på Regionshospitalet Randers, samt på Præhospitalet i Region Midtjylland. Jeg opholder mig i øjeblikket i Australien, nærmere bestemt i Townsville på Australiens østkyst. Townsville er hovedby i Northern Queensland, ca. 2000 km nord for Brisbane. Townsville er Australiens 13. største by med et indbyggertal på ca. 180.000. Jeg har i øjeblikket fornøjelsen af at være ansat som Retrieval Registrar, på en 6 måneders kontrakt, ved LifeFlight Retrieval Medicine (LRM). Jeg flyver som læge på redningshelikopteren RSCU521, samt på The Royal Flying Doctor Service (RFDS) Kingair fly, der også har base i Townsville.

En glad dansker på vej på endnu et job med RSCU521 sammen med en af de superdygtige QAS paramedicinere. Samarbejdet og stemningen er altid helt i topklasse.

En glad dansk anæstesilæge på vej til endnu et job med RSCU521 sammen med en af de superdygtige QAS-paramedicinere. Samarbejdet og stemningen er altid helt i topklasse.

Eventyret hernede startede for vores vedkommende i starten af juli 2016, efter knapt 2 års forberedelse. Baggrunden for vores ophold var egentlig min kone Annette, der via sit arbejde på Aarhus Universitet, fik en invitation til at arbejde sammen med en gruppe på James Cook Universitet (JCU), der har hovedcampus her i Townsville. JCU er dybt involveret i arbejdet med at bevare og beskytte Great Barrier Reef. JCU er en af de førende forskningsinstitutioner, der ligesom Annette, arbejder med havets alger som en mulig fremtidig ressource. JCU var derfor en oplagt mulighed at besøge og etablere et forskningssamarbejde med. Vores 3 børn på henholdsvis 9, 12 og 14 år er naturligvis med og har således fået en enestående mulighed for at prøve kræfter med det australske undervisningssystem, hvilket de har taget i stiv arm – og fået en masse gode ting ud af, ikke mindst i forhold til deres engelske sprogkundskaber.

Watch the crocs!! I starten forstod vi ikke helt hvorfor der ikke var nogen mennesker i vandet på The Strand…

Watch the crocs!! I starten forstod vi ikke helt hvorfor der ikke var nogen mennesker i vandet på The Strand…

Selve min ansættelse hos LRM kom relativt let på plads, efter at jeg på eget initiativ havde taget kontakt til LifeFlight, (tidligere CareFlight), via deres hjemmeside. Jeg fortalte lidt om min baggrund som anæstesilæge på et større akutsygehus, Regionshospitalet Randers, samt min interesse for præhospitalt arbejde i DK. Jeg blev derefter hurtigt inviteret til et telefoninterview, hvor jeg blandt andet blev præsenteret for en række cases, hovedsageligt med fokus på etablering af samarbejdsrelationerne med mine kommende kolleger på de små lokale australske sygehuse. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg på dette tidspunkt helt forstod den fulde betydning af netop disse spørgsmål, som også i høj grad var rettet mod forhold relateret til diverse overdragelsessituationer efter en lang og varm flyvetur. En del af mit interview kom dog også på underfundig vis til at handle om forholdet mellem Danmark og Australien, qua vores royale relationer, hvilket gav et behageligt indtryk af den australske humor – og relativt afslappede mentalitet. Heldigvis har dette forhold vist sig at holde stik hele vejen hernede – og har været med til at gøre opholdet fantastisk – ikke mindst på det sociale og menneskelige plan. Et af de udtryk man ofte bliver mødt med når man færdes blandt ”Aussies” er ”No Worries” eller et ”All good”, efterfulgt af ”Cheers, Mate”, som bruges i flæng når tingene jo løser sig…

Vores daglige udsigt, Castle Hill, en enkeltstående klippeblok på 286 meters højde I Townsville, North Queensland, Australia.

Vores daglige udsigt, Castle Hill, en enkeltstående klippeblok på 286 meters højde I Townsville, North Queensland, Australia.

Kort fortalt er LRM en organisation, der har eksisteret i godt 35 år. Kort efter jeg kom hertil skiftede organisationen af politiske grunde navn til LifeFlight, fra tidligere at have heddet CareFlight. Som nogen måske kan erindre, har en af vores danske præ-hospitale anæstesilæge-kolleger, Per Bredmose, tidligere været hernede, og ligesom jeg arbejdet som Retrieval Registrar, også med base her i Townsville. Hvis du læser dette Per, er der hilsener til dig 🙂

Baggrunden for LifeFlights virke skal ses i blandt andet Australiens enorme og fantastiske geografi, som man kun kan blive både overvældet og betaget af, specielt når man kommer fra et lille land som Danmark. Derudover er Australiens befolkning hovedsageligt bosat langs de kystnære områder, navnlige østkysten, ud mod Stillehavet, hvilket betyder at når man bevæger sig ind i landet, oplever man et ekstremt øde og tyndt befolket landskab. Det er ikke usædvanligt, at der er 50 km til nærmeste nabo, eller at man må køre 200 km for at komme til købmanden, når man bor i ”The Outback”. Det betyder naturligvis også, at behovet for sundhedsydelser som en samfundsopgave løses på en lidt anderledes måde, end vi er vant til i Europa. LifeFlight er et eksempel på en non-profit organisation, der har til formål og opgave via kontrakter med blandt andet Queenslands regering, at levere aeromedicinsk bistand og ekspertise til kritisk syge patienter.

The Outback, North Queensland! Det er svært ikke at blive imponeret – der bor rent faktisk mennesker dernede, der har brug for lægehjælp i ny og næ…

The Outback, North Queensland! Det er svært ikke at blive imponeret – der bor rent faktisk mennesker dernede, der har brug for lægehjælp i ny og næ…

I alt er der ca. 400 personer ansat som henholdsvis piloter, Air Crew og Rescue Officers (ACO og RCO), administrativt personale, samt ca. 100 læger, der kommer fra alle dele af verden. LifeFlight varetager driften af 13 helikoptere og 3 ambulance jets, fordelt på 12 baser spredt ud over hele Queensland, og udgør grundstammen i Queenslands akutte præhospitale transportberedskab. LRM varetager mere end 10 transporter af kritisk syge patienter per dag. Derudover deltager man som LifeFlight Retrieval Registrar også i en lang række interhospitale transporter, i samarbejde med de ikoniske ”flyvende læger”, The Royal Flying Doctor Service (RFDS).

The Townsville LRM Team, Term 2, 2016. Fra venstre: Jan Krog (DK), Katie Commons (AUS), Karen Hayes (UK), Tag Hopkins (US), Adam Holyoak (Clinical Lead, AUS), Anders Forthmeiier (S), Juhanna Halikainen (FIN), James Rees (UK).

The Townsville LRM Team, Term 2, 2016. Fra venstre: Jan Krog (DK), Katie Commons (AUS), Karen Hayes (UK), Tag Hopkins (US), Adam Holyoak (Clinical Lead, AUS), Anders Forthmeiier (S), Juhanna Halikainen (FIN), James Rees (UK).

Som en del af LifeFlights økonomiske grundlag – ikke mindst for at kunne opretholde et 24 timers aeromedicinsk beredskab med henblik på lægeledsaget patienttransport – indgår LRM også en række kontrakter med mine- og olieindustrien, hvorved der opnås ”profit for purpose”. Det betyder, at man som LifeFlight-læge også har vagter, hvor vi dækker en del af sundhedsberedskabet omkring Queenslands udtalte råstofsudvinding i Outbacken. Ydermere sker det, at vi bliver kaldt ud sammen med Queenslands Ambulance Service’s (QAS) super veluddannede paramedicinere til præhospitale opgaver med bil, stort set som vi kender det fra lægebilerne i DK. Alle disse forskellige engagementer gør, at man som LRM-læge får mulighed for at bevæge sig rundt i det australske samfund og møde en række mennesker og se steder, man normalt ikke får adgang til som almindelig turist. Man møder en lang række forskellige personer, der alle har en spændende – og ud fra et europæisk perspektiv – ganske anderledes indstilling til livet og tilværelsen, med den barske natur hernede som en del af deres helt naturlige livsgrundlag. En af de ting, der bliver lagt virkelig meget vægt på i LRM-regi er uddannelse og sikkerhed. Det er klart, at et winch job, som jeg beskriver i starten af dette rejsebrev, ikke er et hverdagsjob, slet ikke om natten, og en af de ting vi bliver trænet i igen og igen er, at udføre kritisk klinisk beslutningstagning. Alt hvad vi foretager os er grundlæggende bekrevet i Standard Operatiing Procedures (SOP‘er), der er tiltænkt som en rammestyring på et evidensbaseret grundlag.

Bowling Green Bay National Park, Cape Cleveland, Australia, Oct 2016.

Det Australske landskab er fantastisk at flyve hen over. Her Bowling Green Bay National Park, Cape Cleveland, Australien, Oct 2016.

Når LRM med stolthed beskriver at 13 helikoptere udfører 10 jobs pr. dag, lyder det ikke af så meget. Men det blev først rigtig klart for mig, da jeg kom herned hvad, dels de store afstande, men også de enormt øde og tyndtbefolkede områder, betyder i forhold til befolkningens grundlæggende levevilkår. Ikke mindst hvordan behovet for lægehjælp ude i Outbacken er nødvendig, samt hvordan disse forhold spiller ind, når der skal tages kliniske beslutninger. Antallet af jobs pr. vagt er som nævnt ovenfor ikke overvældende – vi arbejder ca. 0,6 job pr. vagt – men det er til gengæld ikke usædvanligt at et job tidsmæssigt tager 6-8 timer, og ofte med en transportafstand på 1000 km, hvorefter der kommer registrering og indrapportering af alt, hvad vi har foretaget os under det pågældende job. Denne registrering er grundlaget for en ugentlig journal audit, hvor vores journaler bliver minutiøst gennemgået over Skype, hvor alle LRM læger i Northern Queensland deltager i den efterfølgende case-baserede diskussion. Jeg må indrømme, at det tog lidt tid at vænne sig til denne form for offentlig evaluering, men når man lige har prøvet det et par gange, er det faktisk en udmærket og udbytterig måde at blive klogere på sine egne og andres kliniske beslutninger – ofte taget under ret vanskelige betingelser, både geografisk og klimamæssigt…

Australien og Europa set I forhold til størrelse. Mange af de job man udfører som LRM læge, svarer til transporter Danmark og Ungarn, ofte med kun en halvtimes varsel…

Australien og Europa set I forhold til størrelse. Mange af de job man udfører som LRM læge, svarer til transporter Danmark og Ungarn, ofte med kun en halvtimes varsel…

Baggrunden for at gribe tingene an på en relativt stramt standardiseret facon hernede er også, at der hvert halve år starter et nyt hold læger i funktionen som LRM Retrieval Registrars. Det er læger, der har forskellige nationalitet, klinisk baggrund og erfaring. Derudover er det australske sundhedsvæsen opbygget under hensynet til en række geografiske forhold. Det betyder, at i de mindre byer, ofte med kun ca. et par tusinde indbyggere, findes der mindre såkaldte ”rural hospitals”. De er drevet af ”lokale” læger, der sammen med de udstationerede paramedics fra QAS, varetager den absolutte (nød-)behandling af kritisk syge og svært tilskadekomne patienter. Det er ikke usædvanligt at patienterne har en transporttid med en QAS-ambulance på flere timer fra et fjerntliggende skadested, ofte i yderst uvejsomt terræn, hvorefter patienterne indlægges på det lokale sygehus. Her er der ofte ”kun” 1 eller 2 læger ansat, der ikke nødvendigvis har en højt specialiseret akut medicinsk eller præhospital baggrund.

Fantastisk udsigt efter et lang RFDS job. Fløj til Mackay, med patient efter endt behandling i Townsville. Herefter ny patient med til Brisbane, for at bringe endnu en patient tilbage til Mackay, Herfra hjem til Townsville. Dagens distance ca. 3000 km, flyvetid ca. 9 timer.

Fantastisk udsigt efter et lang RFDS job. Fløj til Mackay, med patient efter endt behandling i Townsville. Herefter ny patient med til Brisbane, for at bringe endnu en patient tilbage til Mackay, Herfra hjem til Townsville. Dagens distance ca. 3000 km, flyvetid ca. 9 timer.

Jeg må dog skynde mig at sige, at de lokale læger i Outbacken gør et fantastisk og vigtigt arbejde, der utvivlsomt redder liv på trods af ekstremt vanskelige arbejdsvilkår. Man forsøger derfor at kompensere for disse specielle grundvilkår ved hjælp af løsninger, der indbefatter blandt andet telemedicinsk rådgivning, hvor selv intubation og anlæggelse af pleuradræn kan udføres protokolleret af personale, der ikke har stor erfaring i disse procedurer, men vejledes over et kamera monteret i den lokale klinik. Derudover er der løbende en mulighed for, at de lokale sygehuse kan anmode om overflytning fra et lavere til et højere behandlingsniveau, efter vurdering af en erfaren overlæge, der også fungerer som en slags bagvagt for de vagthavende LRM-læger. Via denne ordning bliver man som LRM-læge et fremskudt led i bestræbelsen på at sikre lokalbefolkningen i Outbacken en vis form for højt specialiseret og avanceret lægebehandling. Det forventes derfor, ikke mindst med udgangspunkt i den træning vi får løbende hernede, at vi kan flyves ud til de lokale sygehuse, enten med helikopter, eller ved større afstande med RFDS, for at kunne stabilisere en kritisk syg patient, for herefter at overflytte patienten til et større sygehus med den fornødne kapacitet og ekspertise.

Patient overdragelse mellem QAS og RFDS på en øde landingsplads i Barmaga, en af de allernordligste landingsmuligheder på Cape York, North Queensland, Australien. Patienten var en ung mand med en kompliceret ankelfraktur som han havde pådraget sig under en lokal rugby turnering, og derfor havde behov for transport til Cairns m.h.p. videre ortopædkirugisk behandling.

Patient overdragelse mellem QAS og RFDS på en øde landingsplads i Barmaga, en af de allernordligste landingsmuligheder på Cape York, North Queensland, Australien. Patienten var en ung mand med en kompliceret ankelfraktur som han havde pådraget sig under en lokal rugby turnering, og derfor havde behov for transport til Cairns m.h.p. videre ortopædkirugisk behandling.

Arbejde på skadestedet I samarbejde med QAS-paramedicinere, der ofte er de første på skadestedet. PILOT, ACO og Politi i gang med at få afklaret skadestedsforhold i øvrigt.

Arbejde på skadestedet I samarbejde med QAS-paramedicinere, der ofte er de første på skadestedet. PILOT, ACO og Politi i gang med at få afklaret skadestedsforhold i øvrigt.

Det har været en utrolig lærerig proces at deltage i denne form for lægearbejde, og jeg er super taknemmelig for den erfaring jeg har med i bagagen som anæstesibagvagt, og præhospital læge i DK. Samtidig har jeg fået et nyt syn på begrebet ”definitive care”, ikke mindst i præhospital sammenhæng, idet de lange transportafstande og -tider hernede fordrer, at man i visse tilfælde er nødt til at blive i en ”stay and play”-kontekst. Her skal man lynhurtigt etablere tilstrækkeligt overblik og stabilitet for at sikre en relativ sikker transport til et større sygehus, med højere behandlingsniveau. Dette arbejde stiller ofte krav til at kunne udføre en god klinisk undersøgelse af patienterne, da det ikke er givet at der eksempelvis kan laves avancerede billeddiagnostiske eller parakliniske undersøgelser på de lokale sygehuse. Derfor er teknikker som EFAST of FATE yderst anvendelige, også hernede. Derudover er det også en spændende og udfordrende opgave hurtigt at skulle etablere et velfungerende samarbejde med kolleger, på trods af vide forskelle i lægelig baggrund, erfaring og sprog – og ofte under ret sparsomme udstyrsmæssige forhold. Det ender tit med, at man må anvende ”de forhåndenværende søms princip”, hvilket giver anledning til en række gode overvejelser og nye måder at løse alvorlige kliniske problemstillinger på, når man er alene og 1000 km fra nærmeste større sygehus! Samtidig vil jeg understrege at – også her – er ABCDE-tankegangen et virkeligt stærkt kommunikationsværktøj.

Transport i RFDS fly af kritisk sygt barn med sepsis fra Mount Isa til pædiatrisk Intensiv (PICU) i Townsville.

Transport i RFDS fly af kritisk sygt barn med sepsis fra Mount Isa til pædiatrisk Intensiv (PICU) i Townsville.

Afslutningsvis vil jeg sige, at mine oplevelser hernede har overbevist mig om, at man som dansk anæstesilæge – ikke mindst i kraft af vores gode basisuddannelse i intensiv medicin – fuldt ud er i stand til at løfte opgaven som (LifeFlight) Retrieval Doctor. Omend disciplinen (endnu) ikke er helt så veletableret i DK sammenlignet med Australien! Det er absolut en fordel at have en vis erfaring i bagagen, både som anæstesiolog, intensivist og ikke mindst præhospital læge. LRM’s gode og veludbyggede uddannelsessystem gør dog, at man bliver grundigt indført i de nødvendige procedurer og arbejdsopgaver, der forventes hernede. Man får derudover en god basistræning i de nødvendige sikkerhedsmæssige, flyve- og tropemedicinske grundfærdigheder, herunder eksempelvis HUET og et ”crash course” i winch-proceduren. Det er dog ikke på alle baser, at lægerne må deltage i winch-arbejdet, primært af økonomiske og uddannelsesmæssige grunde.

Det australske samfund er relativt let at komme ind i, folk er generelt yderst venlige og imødekommende, omend australsk-engelsk kan være lidt svært at forstå, særligt i begyndelsen og specielt, når der jokes, hvilket der gøres en del 🙂 Det er relativt let at få adgang til lejeboliger hernede, og man kan med fordel tage herned og vente med at leje en lejlighed til man ankommer i den by, hvor man skal have base. Skolesystemet fungerer fint, og det er muligt at benytte det australske skolesystem næsten gratis, på et 457-visum. Derudover er der gode privatskoler, som ikke er billige, men som leverer en fremragende undervisning. Min største hurdle var den obligatoriske sprogtest, som er nødvendig både for at få et 457-visum, (som LRM sponserer) og for at få en midlertidig autorisation. Når sprogtesten først er i hus, synes tingene dog at være overkommelige. Mit råd vil i alle tilfælde være, at komme i gang i god tid før et ophold hernede tidsmæssigt planlægges. LRM er derudover, siden jeg var igennem processen, begyndt at benytte sig af en række internationale rekrutteringsbureauer, hvilket angiveligt har lettet opgaven med at få visum og autorisation en del.

For mig og min familie har det indtil videre været en fantastisk oplevelse at være hernede, både personligt, familiemæssigt, socialt og – ikke mindst – fagligt. Jeg håber at dette rejsebrev har givet andre lyst til at komme af sted og kan kun varmt anbefale det af alle de ovennævnte grunde… Kontakt mig endelig, hvis I har spørgsmål… Vender tilbage i løbet af januar med flere historier hernede fra Down Under.
”All Good?”

Glædelig jul og godt nytår til jer alle i DK

Cheers mates!
Jan Krog
(JanKrog2@rm.dk)

  • Hvis du har lyst til at prøve kræfter med Australien kan LifeFlight Retrieval Medicine kontaktes på følgende adresse: National Headquarters: Address; Level 1, 160 Robina Town Centre – Drive ROBINA Queensland 4226. Postal Address; PO Box 5078 Robina – Queensland 4230. Phone +61 7 5553 5999. E-mail: info@lifeflight.org.au. Career: www.lifeflight.org.au
  • De australske immigrationsmyndigheder: Australian Government Department of Immigration and Border Protection: www.border.gov.au/trav/visa-1/457
  • De australske sundhedsmyndigheder: Australian Health Practitioner Regulation Agency. G.P.O. Box 9958 – Brisbane QLD 4001 www.ahpra.gov.au