Genoplivning er ikke altid svaret

Det er DASAIMs ønske som videnskabeligt selskab, at dette forhold diskuteres åbent og grundigt i pressen, blandt politikere, fagfolk og med patienter og pårørende.

make a heart massage, shown red

Den aktuelle debat om stillingtagen til genoplivning viser at emnet er kompliceret. Som sundhedsperson stilles man overfor store krav til at formidle en svær besked.

Et forsøg på genoplivning består i at forsøge at starte et standset hjerte inden hjernen lider uoprettelig skade på grund af manglende blodgennemstrømning.

Alle hjertestop-teams på hospitaler og udrykningshold har en anæstesilæge som central deltager. Genoplivning er en kernekompetence for en anæstesilæge.

Hver gang vi står overfor en patient med hjertestop, vil vi give patienten den nødvendige behandling i overensstemmelse med en evt. nedskreven aftale.

  • For nogle patienter er hjertestoppet en pludseligt opstået og uforudset komplikation. Disse patienter bliver forsøgt genoplivet. Om genoplivningsforsøget lykkes og patienten kommer sig uden mén afhænger af mange faktorer.
  • For de svært syge patienter er hjertestoppet resultatet af en tærende dødsproces, hvor kroppen til sidst giver op og hjertet holder op med at slå. I disse tilfælde vil et forsøg på genoplivning kun sjældent lykkes og de overlevende får ofte organskade, herunder svær hjerneskade.

Behandlingen hos den svært syge bør drøftes med patienterne og de pårørende, og der skal tages stilling til operation, intensiv terapi, kemoterapi, lindrende behandling og eventuelle genoplivningsforsøg.

Vi har som læger et ansvar for at formidle det vigtige budskab: at forsøg på genoplivning ikke er en magisk livreddende procedure. Genoplivningsforsøg er, præcis ligesom operation, kemoterapi og al anden behandling et tiltag som bliver sat i værk når der er håb om nytte for patienten. Det betyder at man i nogle tilfælde vil undlade at iværksætte forsøg på genoplivning, fordi det vil være nytteløst og uetisk.

Det er DASAIMs ønske som videnskabeligt selskab, at dette forhold diskuteres åbent og grundigt i pressen, blandt politikere, fagfolk og med patienter og pårørende.